Meeting in Århus, DK

start

2012-03-26

End

2012-03-26

title

Meeting in Århus, DK

Location

Open Space Aarhus

Topics

topics

Description

Meeting in the new Danish fellowship group

Referat af FSFE Community Meeting 26. marts

Dagsorden

• Goddag og velkommen
• Valg af ordstyrer og referent
• Oplæg af Ole Nielsby om brugerdrevet innovation
• Indkomne forslag
• Opfølgning fra sidste gang
• [Diverse spændende punkter som fyldes ind]
• Eventuelt

Tilstedeværende

• Ole Nielsby (holder oplæg om brugerdrevet innovation)
• Benjamin (Center for digital pædagogik, cyberhus.dk)
• Jacob Pedersen, aktiv i OSAA
• Jonas (interesseret, kommer ofte i OSAA)
• Carsten Agger (referent)

Formalia

Det besluttes, at der ikke er brug for ordfører, når vi er så få. Agger vælges til referent.

Oplæg om brugerdrevet innovation

- ved Ole Nielsby.

Ole har ikke forberedt et formelt oplæg, mener at formatet passer bedre til en mere uformel gennemgang af de problemer, han selv ser i forhold til fri software og softwareudvikling.

Oles erfaring kommer af, at han i flere år arbejdede som softwareudvikler på DTI. Han var tilknyttet et projekt, der hed MAXI-projektet, hvor han arbejdede meget med brugerdrevet innovation. Ole har selv (når han kunne få lov til det) arbejdet med sit eget programmeringssprog Pils. Han oplevede på DTI mange blokeringer mod fri eller open source-software.

Disse forhindringer for brugen af fri software i udviklingen omfattede:

• Tekniske forhindringer
• Problemer med interfaces og valg af interfaces
• "Religiøse", dvs. trosbestemt modvilje
• Økonomiske og politiske interesser, herunder copyright-lovgivningen.

Oles læste datalogi 1975-81.

I disse år blev han bekymret over, hvad han opfattede som en meget militaristisk eller autoritær kultur i faget, og derfor endte ham med at køre sur i studiet. Omkring 2001 søgte han imidlertid tilbage til programmørfaget og blev udvikler på DTI.

DTI er eller var primært en Microsoft-forretning. Firmaet levede i høj grad af at udbyde kurser i diverse Microsoft-produkter, herunder konsulentydelser, hvor der kunne være rigeligt med "varm luft" involveret. Ole blev på DTI involveret i mange forskellige projekter. Fra starten fik han besked på, at han godt kunne glemme sit "hjemmestrikkede" PILS - men da det viste sig som et slagkraftigt redskab til kodeanalyse, blev det accepteret at han brugte det.

I afdelingen for "pervasive computing" arbejdede de meget med "devices", især FPGA'er - en mellemting mellem hardware og software, det blandt andet har militære anvendelser.

(Pedersen: OSAA har nogle liggende, hvis man har lyst til at lege med en.)

Mange kolleger på DTI arbejdede med Linux i det daglige, og Ole begyndte at interessere sig for Linux-systemer, med hjælp fra kolleger. Han oplevede en holdning, han ofte møder hos "Linux-nørder" eller "fri software-nørder":

En tendens til at overvurdere andres viden og undervurdere deres intelligens. Denne holdning kommer af en opfattelse af, hvad man "bør" vide, og kan udgøre en kulturel barriere.

MAXI-projektet handlede bl.a. om software-baseret radiokommunikation.

I 2008-2009 foregik dette projekt i samarbejde med Anne Marie Kanstrup fra humanistisk datalogi på Aalborg Universitet.

Anne Marie Kanstrup arbejder netop med brugerdrevet innovation. Ideen var at anbringe brugerne - i dette tilfælde børn med diabetes - i et rum med saks, papir, farver og andre kreative redskaber, hvor de kan tegne og sætte fantasien i gang, så de kan tegne og fortælle om, hvad de har brug for.

Udviklernes opgave er nu at udvikle en prototype, der opfylder nogle af brugernes ønsker, og give den tilbage til brugerne og lade dem komme med yderligere input.

Ole arbejdede helt konkret med en applikation, der kan beregne blodsukkerprocenten for diabetikere afhængig af, hvad og hvor meget, de spiser.

• Denne applikation skulle oprindelig være lavet i Java.
• Ole mener, at softwareudvikling generelt er præget af en militaristisk eller autoritær del og hersk-kultur.
• Metodologier som f.eks. Scrum er ikke nødvendigvis gode eller anbefalelsesværdige i sig selv, men skal opfattes som velmente forsøg på at lappe på den ineffektivitet, som den autoritære tradition medfører.

Ideen om brugerdrevet innovation kolliderer med værktøjer og traditioner som har deres udspring i autoritære eller militaristiske miljøer.

Dette førte frem til Oles første pointe, nemlig at fri eller open source software er nødt til at tænke anderledes, hvis det skal udnytte sit potentiale.

Pedersen: Er det ikke præcis, hvad fri software indebærer? Individuelle programmører, der "scratcher deres egen itch".

Ole: Man har ikke helt frigjort sig fra den autoritære model. Programmørerne udvikler ofte kun efter at tilfredsstille deres egne behov og tænker ikke på de mennesker, der skal bruge systemet. GIMP er et eksempel på et teknisk og funktionelt fremragende program med en helt forfærdelig brugerflade. Brugerdrevet innovation er skideskægt og giver bedre resultater for brugerne.

Men der var altså store hindringer for et projekt baseret på brugerdrevetinnovation i den generelle kultur på DTI.

• Organisatorisk var der en holdning, der betød at der var mange ledere og mange kasketter, folk kunne have på.
• Lidt groft sagt var der noget i retning af ti ledere for hver udvikler.
• Folk vil have kasketter og en ledertitel, kan ikke nøjes med "bare" at være programmører.

Oles hovedprojekt var som sagt en applikation til beregning af blodsukker, som han selv kaldte "Sukkergrisen".

• Brugerfladen blev lavet efter oplæg fra en interaktionsdesigner med begrænset viden om programmering.
• Ole tilføjede øjeblikkelig, kontinuert feedback til brugeren - en mulighed interaktionsdesigneren ikke havde set eller ment var realiserbar. Det blev godt modtaget, både af kolleger og brugere.
• Brugerfladen blev lavet i Oles eget programmeringssprog PILS, som er

fri software men har den skavank at ingen andre bruger det.

• Beregningsmodellen blev imidlertid lavet i et dyrt proprietært værktøj kaldet Simulink, af en kollega der var i lommen på leverandøren af værktøjet.
• Sammenkoblingen af de to dele af applikationen blev forstyrret af en projektleder der mente at det var hans opgave at sætte sig på kommunikationen.
• Da han blev smidt ud af lokalet (hvilket han tog overraskende pænt), gik det fint - lige indtil Ole foreslog at flytte modellen til fri software, hvilket kollegaen saboterede ved at nægte at udlevere modellens kildekode.

Pils er velegnet til brugerdreven innovation, fordi ændringer i programmet slår igennem straks, uden at stoppe programmet. Man kan altså sidde sammen med brugerne og tilpasse programmet efter deres kommentarer.

Denne måde at arbejde på passede ikke med DTIs organisation:

• DTI vil have specs ind, kode ud.
• Universitetet lavede interviews med brugerne og lavede specifikationer fra disse interviews

• Ledelsen ville ikke tillade udviklerne at arbejde direkte med disse specifikationer, men forlangte først at få en UML-analyse, som slet ikke passede til opgaven.

Benjamin: Hvad kan man lære af dette i forhold til at fremme fri software?

Ole: Samarbejdet med brugerne kan give en bedre tilgang til at lave nyttig software.

Pedersen: Der er stadig brug for ikke-tekniske interaktionsdesignere. En udvikler kan let blive for teknisk og give sig til at designe den tekniske løsning mens han snakker med brugeren, og så er brugeren ikke med mere.

Agger: Almindelige brugere kan blive meget intimiderede af kode og teknisk snak - det skal man ikke undervurdere.

Ole: Et problem i brugerdrevet innovation er, hvem der ejer ideerne - bankerne forlanger garantier om ophavsret eller patent, så konkurrenter ikke bare kan løbe med ideen. Problem, hvis det faktisk er de brugere, man har inddraget, der har fået ideerne og i hvert fald moralsk set kan siges at eje dem.

Pedersen: Nye tiltag som Random Hacks of Kindness (RHoK) og Kickstarter kan give helt nye måder at organisere og financiere brugerdrevet software, som passer bedre til fri software.

Militæret har heller ikke kun spillet en negativ rolle. Blandt andet er driverne til OSAAs CNC-fræser oprindelig udviklet af militæret. NATO startede også alle teorier om projektledelse i software-udvikling ved Garmisch-mødet i 1968, hvor man ønskede at gøre op med alle de rodede og fejlslagne software-projekter.

Pause

Folk fik strukket ben - meget af tiden gik med at tale om et chat-system, de er ved at udvikle på Benjamins arbejde, Center for Digital Pædagogik.

Benjamin: Der findes et proprietært program der hedder "BaseChat", der tilbyder sikker chatrådgivnng. Vi er ved at lave en fri/open source sikker, anonym chat kaldet cfdpchat i samarbejde med Reveal IT. Hvordan kan vi komme i gang med det projekt, så det kan komme godt ud i verden?

Agger: Hav noget, der kan demoes og lav workshops for brugerne og interesserede organisationer, så de får lyst til at bruge det. Annnoncer på FreshMeat (som det ikke hedder mere), og annoncer på mailing-lister for andre frie chat-applikationer. Læg først al koden på github sammen med noget wiki-agtig dokumentation, pak programmet ned, så det er let at installere.

Jonas: Det er vigtigt, at det fremstår professionelt, at det ikke fremstår "sjusket", hvis programmører for eksempel skal kæmpe meget med at få det til at virke.

Indkomne forslag

• Agger: Begræns møderne i tid, så de er 19.00-21.00

Argumentet er, at det gør møderne mere overskuelige hvis folk bliver trætte, og at det pålægger en større disciplin mht. fokus.

Vedtages.

• Søren Bredlund Caspersen, Ubuntu Danmark: Sidste mandag i måneden er der også IRC-møder i Ubuntu DK. Kan I ikke vælge en anden dag?

Det diskuteres - mandag er en god dag, der er andre aktiviteter tirsdag, onsdag og torsdag. Den sidste mandag er ikke altafgørende, vi tænker over det men ændrer ikke ift. næste gang, som er 30. april.

Pedersen: Folk kan ikke huske, det er sidste mandag i måneden. Hvad med at lave en liste af mødedatoer på wikien?

Folk er enige i, at det er nok en god idé.

• Henrik: Kortlægning af fri sotware-aktiviteter i Danmark

Henrik har foreslået at lave et mind map for at få overblik og blive klar over, hvor vi selv passer ind. Der er enighed om, at det er en god idé, men vi venter med at diskutere det nærmere i dybden, før Henrik er der og kan forklare sin idé.

Benjamin: Showcase på Drupal Danmark - en idé? Bemærk også Ting.dk som eksempel på noget cool, som mange ikke er klar over.

• Pedersen: Smart Aarhus

Det rejser en del spørgsmål:

• Skal vi/OSAA have en arbejdsgruppe?
• Er droppet p.gr.a. mangel på tid og ressourcer.
• Der skal være expo 11. april, og OSAA deltager.
• De arbejdsgrupper, der allerede eksisterer, er organisationer med en form for funding - ingen græsrødder.
• Konceptet er, at mam opretter en arbejdsgruppe, og så skal kommunen lytte til en
• Blogindlæg nu med præsentation, expo i april, henstillinger i september.
• Afsat 40 millioner pr. år
• oplagt med OSAA-agtige projekter.

Agger tilbyder at skrive blogindlæg.

Det vedtages, at FSFE-gruppen deltager i arbejdsgruppe omkring Smart Aarhus i samarbejde med OSAA og Hack Aarhus.

Opfølgning fra sidste gang

Agger har skrevet ca. halvdelen af en henvendelse til Folketingets IT-politiske ordførere, som han læser op. Folk er positive men har feedback til indhold og retorik. Aftales at det skrives færdigt og lægges på en wikiside hvor alle kan rette det, og så kan vi vedtage at ændre eller sende det ved næste møde.

Afslutning

Efter lidt mere snak går folk så småt hjem.

Category/FellowshipEvents