LocalGroups/Aarhus/Referat20Juni2013

Referat af FSFE Community Meeting, 20. Juni 2013

Referent

Tilstede

Om FSFE

Carsten forklarer om FSFE og om baggrunden for disse fellowship meetings.

Hvis man vil starte sin egen fellowship group, skal man være medlem, det koster 60 euro pr. år.

Om proprietær software, de betingelser som følger med. Kan sammenlignes med en sort boks som du ikke må åbne. Har visse foruddefinerede håndtag, du kan trække i. Du ved dybest set ikke hvordan den gør det, den gør. Reverse Engeneering - altså at åbne den sorte boks - er i nogle tilfælde ligefrem strafbart.

Fri software - om fordelen ved det kollaborative f.eks.: det er ineffektivt at mange sidder og laver det samme stykke arbejde. At dele ville være til alles fordel i det lange løb. Hvis al software var fri, ville det medføre en større demokratisering og gennemsigtighed på det digitale område.

Om Ubuntu-systemet BibOS til bibliotekerne

Carsten arbejder for Magenta ApS, som også har lavet en CPR-broker. Aarhus Kommune ville gerne se om man kunne lave en Ubuntu version til deres offentlige pc’er (der var ved at være forældede ifht. at opdatere og vedligeholde Windows). De var på udkig efter et proof of concept samt et "udstillingsvindue" for fri/open source software.

Krav til systemet var bl.a. følgende: Billedbehandling, tekstredigering, internet-adgang, samt at der bliver taget grundigt hånd om sikkerheden.

BibOS - i starten mente biblioteket at det skulle ligne Windows så meget som overhovedet muligt - men i praksis viste Ubuntus nye brugerflade Unity at blive modtaget fint.

Når publikumsbrugeren logger ud slettes hele brugermappen, dermed er man sikker på at al historik fjernes.

Installation: Baseret på Clonezilla, som kan klone en harddisk. Det gør det let at installere BibOS på maskinerne for superbrugerne. Det proprietære software er ikke med i imaget af rettighedsårsager - det downloader brugerne selv v. installationen.

Administrationsprogrammet

Canonicals administrationsløsning Landscape er temmelig dyr - ville ødelægge bibliotekets business case.

Biblioteket har bestilt en administrationsløsning fra Magenta. Aarhus og Silkeborg er med.

Via administrationsbrugerfladen kan man administrere bibliotekernes offentlige pc’er fra et sted, man kan bl.a.

Herefter følger en debat om installationsproceduren - kunne det gøres på andre måder, via netværk el. lign.

Puppet bliver nævnt som et lignende projekt. Her er der dog kun grafisk brugerflade i enterprise-versionen.

Der er ikke nogen backup-feature eller mulighed for at rulle tilbage, så hvis man crasher maskinerne via administrationen, skal man ud med CD’erne igen og geninstallere.

Projektet på github

Der skulle komme en release med hele source koden midt i juli.

Opdatering ang. udviklingen af en portal for Open Source miljøet

Benjamin har haft kontakt til folkene bag opensource.dk - de var umiddelbart positive omkring et samarbejde for at komme videre med siden.

Vi ser på arbejdsdokumentet og bruger en del tid på at diskutere målgrupper. Vores indstilling har fra starten været, at sitet skal være rettet mod beslutningstagere indenfor det private og offentlige. Vi vil præsentere de gode begrundelser og historier og dermed forhåbentlig skabe tillid og tro på, at Open Source og Fri Software er vejen frem.

Vi taler om, om hvordan disse historier skal fortælles - om vigtigheden af at få ansigter på i et miljø, som har en tendens til at være meget anonymt og undergrundsagtigt. Historierne og sitet bør også fremstå som en professionelt helhed, hvis det skal appellere til målgruppen.

Vi taler om, at privatpersonerne som målgruppe ikke må glemmes - de er et vigtigt segment og at vi bør gøre noget for at styrke netværket af folk, der er interesseret i Open Source. opensource.dk's liste over relevante organisationer er en god start. Ligeledes kalenderen, der samler feeds med events fra forskellige communities i miljøet.

Men grænsen bør gå ved tutorials og mere detaljeret information - her bør vi henvise til diverse specialiserede fora som Ubuntu Danmark, Drupal Danmark osv.

Vi taler til sidst om hvor “politisk” siden skal være - Georg talte for at nedtone de politiske aspekter, da det kan skræmme folk væk. Carsten holdt fast på vigtigheden af at synliggøre de principper, som ligger bag Fri Software og mener, at siden bør have en sektion, hvor disse forklares.

De fremmødte bakker alt i alt op omkring projektets retning.

Kommentarer til referat eller henvendelser vedr. Open Source portalen kan sendes til benjamin ( at ) benway ( dot ) dk

LocalGroups/Aarhus/Referat20Juni2013 (last edited 2016-04-09 13:33:42 by jzarl)